Team College

Hvad er Team College?

Team College er et hold af frivillige ildsjæle, som i fællesskab sikrer at eleverne på College begår sig i et trygt miljø - også uden for træningsbanen. Teamet sikrer at der er stabile voksne til stede i fælleshuset fra kl. 17.00 - 20.00 på hverdage. Teamet har et skema, hvor ugedagene er delt ud mellem medlemmerne - på den måde er det nemt at planlægge efter sin Team College vagt.

Team College sikrer at fælleshuset er et hyggeligt og hjemligt sted for collegeeleverne - hjemmeboende såvel som collegeboende. Fælleshuset er et fristed for eleverne, hvor hver enkelt har plads til at være sig selv i et afslappet miljø. Teamet sørger for at skabe en livsglad og tillidsfuld forbindelse mellem medlemmerne og eleverne. Derudover er team College med til, at planlægge sjove arrengementer til elevernes og fællesskabets fordel - dette kunne eksempelvis omhandle sportslige begivenheder som VM, EM, OL eller SuperBowl.

Praktisk er Team College med til, at forberede aftensmad, rydde op og koordinere det bedst muligt i en travl og målrettet hverdag med eleverne. Eleverne er på skift på opvaskehold, hvor de hjælper til med oprydningen efter aftensmaden. Der kan forekomme forskellige spisetidspunkter for den enkelte elev alt efter sportsaktivitet m.m. Team College er under aftensmaden synlig og klar til at snakke, spille eller yde hjælp til de elever, der har brug for det.

Hvad får man ud af at være en del af Team College?
- Mulighed for at opleve unge mennesker udvikle sig gennem tre vigtige år af deres liv
- Chancen for at præge et ungt idrætstalent
- Oplevelsen af at være en del af et unikt fællesskab, som yder en indsats for andre mennesker

Sportstar College Ikast-Brande • Du har målet, vi har midlet.

Team College

Karsten Werge
Lisbeth Sillesen
Dothe Gundersen
Birthe Sejer Werge
Annemette Rasmussen
Palle Hansen
Tina Edling
Brian Nielsen
Naim Mohammed
Pia Zacho Nielsen
Oliver Geisler
Emma Ravnmose
Ralph Schippers
Bjarne Vendelbo Andersen
Sanne Vendelbo Andersen
Helle Kristensen
Mads Bang Jensen