Håndbold

Håndbold på Sportstar College

Det er vores vision, at du kommer nærmere håndbolddrømmen samtidig med, at du tager en uddannelse. Dagligdagen håndboldlinjen giver dig optimale betingelser for udvikling af dit talent og potentiale som håndboldspiller.

Håndboldtræningen foregår i foreningsregi, hvor trænerne på de enkelte linjer arbejder med spillerne, både i aften- og morgentræningen.

Gennem løbende dialog mellem trænerne og spillerne, der både kan være før, under og efter træning, prøver trænerne at finde frem til nogle fokuspunkter, der kan gavne spillerens videre udvikling. Trænernes rolle heri er, at observere spillerne og i samråd med spillerne og de andre trænere om gruppen, at skabe de bedste forudsætninger for udvikling af spillerens individuelle kompetencer.

Når du er elev på Sportstar College håndbold, er det en forudsætning, at du repræsenterer Ikast FS eller Ikast Håndbold under dit ophold her.

Håndboldlinjer

Morgentrænere på Håndbold Piger
Mathias Rasmussen (Talentchef og klubtræner)
Ulrik Clausen & Tommy Juul Kristensen (klubtrænere)
Lukas Iwersen (morgentræner og klubtræner)
Mikkel Alois  (morgentræner og klubtræner)
Kim Magnussen (Fysisk træner)
Christian Bendix (Fysisk træner)

Morgentrænere på Håndbold Drenge
Mads Bang Jensen (Talentchef og klubtræner)
Andreas Justesen (morgentræner og klubtræner)
Per Thomsen (morgentræner og klubtræner)
Anders Friis (gæstetræner på morgentræningen)
Christian Bendix (Fysisk træner)

HÅNDBOLDEN PÅ SPORTSTAR COLLEGE

Vores håndboldlinje foregår i samarbejde med Ikast FS og Ikast Håndbold

Sportstar Colleges håndbold vision er, at de enkelte spillere kommer nærmere håndbolddrømmen, mens de uddanner sig. Gennem målrettet og individuel træning vil vi udvikle ligaspillere til verdens bedste håndboldligaer. Vi sikrer, at de unge klædes på både teknisk, taktisk, fysisk, mentalt og ikke mindst socialt. På den måde skabes selvstændige og hele mennesker. Vi sørger for, at de unge bliver inspireret og modnet af nogle af landets bedste talentudviklere. Desuden råder vi over unikke faciliteter, som et moderniseret Ikast-Brande Arena med tre haller og et moderne fitness center. Dermed er alle forudsætningerne for et enestående ophold i det midtjyske til stede.

Et elitemiljø med unikke faciliteter

Din hverdag på Sportstar College foregår i nogle af de bedste rammer i Danmark. Midt i det unikke miljø ligger Sportstar College bestående af fire elevfløje og et fælleshus, ege-huset.

Med Sportcenter Ikast, ISI, styrketræningsfaciliteter og Hyldgaard Hallerne er håndboldrammerne på College helt i top. Inden for 10 minutter på cykel kan du komme frem til alle træningsfaciliteterne såvel som skolerne.

Uddannelse

Ungdomsuddannelserne i Ikast tager hensyn til dig som eliteidrætsudøver uden at gå på kompromis med kvaliteten af din uddannelse. På Sportstar College træner du samtidig med, at du tager din studentereksamen på normeret tid.

STX/HF – Ikast-Brande Gymnasium tilbyder mange års erfaring med kombinationen af eliteidræt og uddannelse. Her kan du vælge imellem to forskellige STX studieretninger eller en HF uddannelse, som begge tager hensyn til dig som håndboldspiller.

HHX – Handelsgymnasiet i Ikast tilbyder en studieretning, som er målrettet din hverdag. Med en HHX i Sports marketing åbner du mange døre mod fremtiden.

IB Sport, som er en del af Ikast-Brande Gymnasium, giver eleverne mulighed for at kombinere deres idræt med en IB uddannelse (International Baccalaureate).

SPORTSTAR COLLEGE IKAST-BRANDE

Sportstar College Ikast-Brande er et tilbud til landets største talenter indenfor en række af Danmarks mest udbredte idrætsgrene. Sportstar College er for dig, som vil noget med din sport, og for dig som er tændt af tanken om at udvikle dig i et elitemiljø rundet af en by med en lang tradition for topsport. Det unikke ved Sportstar College Ikast-Brande er adskillige idrætsgrene samlet under samme tag.

Målet er, at synergien, inspirationen, vidensdelingen, de faglige erfaringsudvekslinger og den fælles glæde ved idræt tilsammen skaber et af landets stærkeste idrætsmiljøer. Samtidig får du en uddannelse på enten gymnasiet eller handelsgymnasiet og tilbud om råd og vejledning i din personlige og individuelle planlægning af lige præcis din karriere.

Undervisere på håndboldlinjerne

 

Morgentrænere på Håndbold Piger
Mathias Rasmussen (Talentchef og klubtræner)
Ulrik Clausen & Tommy Juul Kristensen (klubtrænere)
Lukas Iwersen (morgentræner og klubtræner)
Mikkel Alois  (morgentræner og klubtræner)
Kim Magnussen (Fysisk træner)
Christian Bendix (Fysisk træner)

Morgentrænere på Håndbold Drenge
Mads Bang Jensen (Talentchef og klubtræner)
Andreas Justesen (morgentræner og klubtræner)
Per Thomsen (morgentræner og klubtræner)
Anders Friis (gæstetræner på morgentræningen)
Christian Bendix (Fysisk træner)


Andreas Justesen

Per Nygaard Thomsen

Lukas Iwersen


Christian Bendix

Hvad er din passion?

Kontakt os