Samarbejdspartnere

DU KAN BLIVE EN AF DEM!


sportstar college ikast-brande er
et tilbud til landets største talen-
ter i en række af de mest udbredte
idrætsgrene herhjemme.

TEAM COLLEGE

Hvem er vi:

Vi er et team på 10-20 frivillige voksne m / k´er, som skal varetage praktiske opgaver i fælleshuset sammen med college eleverne på Sportstar College Ikast-Brande. Desuden har vi en central rolle i elevernes personlige udvikling.

Hvad skal vi:

Teamet har til opgave at være til stede i fælleshuset ca. fra kl. 17.00 – 20.00 på hverdage, og ellers ved specielle arrangementer. Vi arbejder efter et fastlagt skema og vagtplan. Dermed kender vi opgaverne i god tid og vi er gode til at bytte indbyrdes, så men ikke får for mange vagter. Det skal være sjovt at være på College.

En fast ”College-mor” er ansat, som skal tage sig af morgenvagterne samt koordinere indkøb af morgenmad og weekend mad mm. Der er kun ved særlige arrangementer, at Team College bliver inddraget i weekender.

Teamet skal være med til at gøre fælleshuset til et ”hjem” for collegeeleverne. Fælleshuset skal ose af fristed for alle elever, såvel hjemmeboende som collegeboende. Et fristed hvor den enkelte elev skal behandles med respekt under ansvar. Teamet skal give eleverne plads til at være sig selv og give dem mulighed for personlig udvikling. Teamet skal i fællesskab skabe en livsglad og tillidsfuld forbindelse mellem team og elever. Teamet skal ved hjælp af initiativ og fantasi komme med forslag til specielle arrangementer, som skal være interessante for eleverne. Det kunne eksempelvis handle om sportslige begivenheder som VM, EM, OL, RYDER CUP eller SUPERBOWL.

Praktisk skal teamet være med til at forberede aftensmad, rydde op og koordinere det bedst muligt i en travl og målrettet hverdag med eleverne. Eleverne er på skift på mad og oprydningshold. Der kan forekomme forskellige spisetidspunkter for den enkelte elev alt efter sportsaktivitet m.m. Teamet skal være synlig og klar til at snakke, spille eller yde hjælp til de elever, der har brug for det.

Hvad får vi:

Vi vil få mulighed for at være så privilegeret at se unge mennesker udvikle sig gennem hele collegeperioden.
Vi vil være med til at starte og præge et helt nyt college.
Vi vil modtage livsglæde, se vilje, se målrettede og strukturerede unge mennesker, og vi vil føle – VI GØR EN FORSKEL.
Vi har et fantastisk fællesskab i Teamet og vi holder nogle sjove fester.

Sportstar College Ikast-Brande – DU HAR MÅLET, VI HAR MIDLET!
 
sportstar college ikast-brande    ·   Hagelskærvej 35   ·   7430 Ikast   ·   info@sportstarcollege.dk   ·  Tlf. 3840 9447   ·  Mobil 4128 0604